Posted on

Sådan bliver du et lykkeligere menneske

Lykke

Undersøgelser viser, at der er mange ting, vi selv kan gøre for at blive mere lykkelige. Vi har et basalt lykkeniveau, som er 50 % bestemt af vores gener. 10 % bliver påvirket af tilfældigheder, og de sidste 40 procent er helt op til dig.

En af de ting, der påvirker vores humør allermest, er, hvordan i ser verden. Det meste af tiden er vi selv skyld i dårligt humør, fordi vi stresser og bliver negative over ligegyldige ting. For de fleste er det en dårlig vane, vi har fået med hjemmefra, og det kan kræve lidt øvelse at komme af med den.

Vær taknemmelig

Det sværeste er, at du skal vænne dig til at være mere taknemmelig over små ting, som sker i din hverdag. En god øvelse er at bruge 3 minutter hver hver dag på at skrive tre ting ned, du er taknemmelig for. Var der medvind på vej på arbejde? Smagte din morgenmad enormt godt? Eller så du flotte, vilde blomster i vejkanten?

Smukke og rare ting findes overalt, så det er bare med at lægge mærke til dem. Det er bedst, hvis du kan vælge et bestemt tidspunkt til at lave din liste eller tænkte på din taknemmelighed, så du ikke glemmer det.

Når du bliver bedre til at bemærke de positive ting, vil du også blive bedre til at sige tak. Undersøgelser viser, at folk, der siger meget tak, er lykkeligere mennesker. Det skyldes, at de er bedre til at værdsætte positive oplevelser, så de fylder mere i bevidstheden.

Sæt mål

Forskning viser også, at vi bliver mere lykkelige, når vi når vores mål. Det giver en stor tilfredsstillelse at opnå noget, man har arbejdet for, fordi du glæder dig over dine fremskridt. Det behøver langt fra at være et stort mål som at løbe et maraton eller tabe 30 kilo. Det kan lige så vel være, at du vil løbe tre gange i denne uge – eller bare at du vil løbe i dag.

Et mål kan også være at købe en bestemt ting. Selvom lykke kun sjældent hænger sammen med materielle goder, kan det gøre dig lykkelig, når du køber noget, du har drømt om og sparet op til i lang tid. Om det er en bestemt Marc Jacobs-taske, en solid Moccamaster eller en kjole fra Stine Goya, så kan materielle varer gøre dig lykkelig, fordi du har opnået noget, du har drømt om.

Posted on

Lad ikke den danske sommer trække dig ned

Skærmbillede 2016-07-04 kl. 14.23.27

Det skal ingen hemmelighed være, at den danske sommer kunne have været bedre i år. Det har været et sammensurium af gråt vejr, lummer varme og regnbyger. Hvis man ikke skal lægge fingrene imellem, så har det været dansk sommer, når det er allerværst. Og det grå vejr kan godt påvirke hverdagens lykke, men vi har lidt råd til, hvordan du ryster det grå vejr af dig.

Få motion sammen med dem du holder af

At bevæge sig i det daglige gør altså bare meget for humøret. Det er ingen hemmelighed, at motion er godt for både sind og sjæl, men særligt i det grå vejr, kan det være svært at hive sig selv op til at skulle motionere. Hvad end det er en tur på cyklen, løbeturen eller gymnastik i stuen, så er det bare sjovere, når man er to om arbejdet. Derfor anbefaler vi, at du finder en fast træningspartner, som du får rørt dig sammen med. Det kunne også være, at sommerens motion var fodboldspil i haven med børnene. Det er både morsomt og sundt – og det eneste, du skal gøre for at komme i gang, er at købe et fodboldmål og en bold. Så er I i gang med morsom motion i regnvejret.

Få nok med lys

Når solen titter frem, er det uhyre vigtigt, at du får den taget ind i kroppen. Det lyder sært, ja. Men kroppens behov for D-vitamin, som er en stor lykkebringer, dækkes via sollys. Og det kan være svært at få nok lys, når skyerne blokerer for den varme sol. Brug derfor så mange timer som muligt udenfor, for selvom det er gråt i gråt, så giver solen dig stadig energi, og den oplader bogstavelig talt dit indre batteri, som du skal køre på gennem vinteren.

Stik af – det har du godt af

Nogle gange skal man bare trække nødbremsen og stikke af. For hvor vi mangler varme og sol i danmark i år, så koger det bogstavelig talt sydpå. Spanien, Italien, Frankrig og Tyrkiet, som alle er danske favoritrejsemål oplever i år rekordvarme. Så find en billig afbudsrejse og kom afsted. Det er bare noget andet at slappe af, når det sker i 30 graders varme.

Posted on

3 hobbyer der giver indre ro

shutterstock_143781982

Føler du, at du bruger det meste af din vågne tid på at jage efter indre ro, og mangler du lige den ting, som konsekvent giver dig det helle og den ro, du har brug for? Så har vi her fundet tre hobbyer, som erfaringen viser giver den ro, mange mennesker jager for at opnå et lykkeligt liv.

Håndarbejdets sysler får pulsen ned

Ifølge CNN viser et stort forskningsprojekt, at håndarbejde reducerer angst, stress og modsat giver øget lykke og øget livsglæde, men hvordan kan det egentlig være? Hjernen frigiver dopamin, når vi mennesker løser problemer, og den proces opleves løbende som dit strikkeprojekt folder sig ud. Det er god tidsfordriv, og det er nemt at komme i gang med at strikke eller sy. Det kræver blot, at du indkøber stof eller garn, og så ellers finder en god guide til at komme i gang.

Modelarbejde giver ro

Modeltoge, krigsfly eller flaskeskibe er noget, der er forbeholdt gamle mænd i kældre rundt i landet. Sådan er myten, men der findes faktisk et kæmpe miljø for modelbyggere i Danmark. Og man behøver ikke være tognørd, krigsliderlig eller sømand for at holde med arbejde med modeller. Igen handler det om, at man bruger sin hjerne og hænder i en kombination, hvor man oplever at lykkedes med et projekt. Det kræver stor koncentration, stabil vejrtrækning og ro, og det er lige netop det, man også får igen. Her har vi altså at gøre med en positiv spiral af lykke, og den eneste ulempe er, at sådanne færdige modeller fylder en del, så dit hjem kommer hurtigt til at ligne slaget ved Sommes eller et større projekt for Banedanmark.

Yoga er den direkte vej

Yoga er vores tredje forslag til indre ro, og det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at du med koncentreret yogatræning opnår en mere smidig krop, absolut velvære og endnu bedre en dejlig indre ro. Yoga er nemlig en fantastisk træningsform, da man bruger hele kroppen og får trænet mange af de mindre muskelgrupper, man ellers ikke får brugt. Samtidig lærer man at styrke koncentrationen, hvilket modarbejder stress og angst.

Posted on

Kan man strikke sig lykkelig?

shutterstock_402185941

Der findes mange forskellige former for lykke, og der findes mange forskellige måder at opnå det på. Der er ikke to mennesker der er ens, og hvad der er lykke for en er sandsynligvis ikke lykke for den anden. For nogen vil lykken være at have en masse penge, mens lykken for en anden vil være at have en masse fritid.

Derfor findes der naturligvis heller ikke en enkel formel på hvordan man bliver lykkelig, men der findes mange gode bud på hvordan man bliver lykkelig. Nogen mener, at man skal rejse mere, nogen mener man skal bruge mere tid på familie, nogen mener man skal bruge mindre tid med mobiltelefonen.

En af de lidt mere kuriøse bud på hvordan man bliver lykkelig lyder, at man ganske enkelt kan strikke sig glad, og at det aldrig er for sent at begynde, hvis man ikke allerede mestre disciplinen. Det er den amerikanske livsstilsguru Barbara Hannah Gruffermann der i en bog forklarer hvordan man bliver lykkelig af at strikke.

Det handler dog naturligvis ikke om at strikke, men om de ting der følger med, når man strikker, og det er ting, som sagtens kan føres over til meget andet i livet. I følge Barbara Hannah Gruffermann handler det nemlig om, at når man strikker, så sker der blandt andet følgende:

  • Du slapper af
  • Du kommer ned i gear

Der er også flere eksempler på folk der er kommet ud af stress og depressioner (hvilket er lykkens modstykker) ved at stresse netop at de to grunde.

Når man slapper af, kommer ned i gear og laver noget helt andet, end man ellers gør i løbet af din dagligdag, så er der mange der nærmest oplever en form for zen tilstand, hvor man ligger stress bag sig.

Der er mange forskellige måder at opnå denne tilstand, for nogen er det gennem meditation og lignende, og for nogen er det altså ved at strikke.

Så hvis du går og døjer en smule med stress eller lignende, så kan det være at du skulle overveje at begynde og strikke – og hvis du allerede strikker, er der altså en god sandsynlighed for at du ikke er stresset, men måske endda er lykkelig.

Du kan finde alt hvad du skal bruge for at komme i gang med at strikke her

 

Posted on

Drop disse 5 vaner og bliv et lykkeligere menneske

shutterstock_146971178

Vi har allesammen vaner, der gør, at vi ikke får det meste ud af vores tilværelse. Vaner, der forhindrer os i at blive lykkelige. Her får du 5 vaner, du med fordel kan droppe, så du kan få mere ud af din tilværelse.

#1: Drop smartphone, tablet og computer inden sengetid

Generelt er vi alt for afhængige af vores mobiltelefoner, tablets og computere. Det kan være svært at lægge på hylden, men at droppe de mobile enheder før sengetid er et lille skridt på vejen. Faktisk kan det være medvirkende til at gøre din søvn dårligere, og i værste tilfælde kan du risikere, at din søvn og døgnrytme bliver ødelagt, hvis du sidder foran skærmen inden sengetid.

#2: Lad være med at tro, du kan nå det hele på den halve tid

Alt for mange os har alt for mange bolde i luften. Lad være med at tro, du kan klare det hele på den halve tid. Det er urealistisk at tro, du altid kan levere 100% i alle dine roller. At være den perfekte forælder, ven, kollega og så videre. Acceptér tingenes gang — også selvom du ikke performer 100% hele tiden.

#3: Stop med at ryge — men lade det tage den tid, det tager

Der er formentlig ikke nogen nyhedsværdi i, at det er skadeligt at ryge, og du vil stige adskillige trin opad sundhedstrappen, hvis du kvitter smøgerne. Det kan være svært, men det er det hele værd. Lad dog være med at gå ned med nakken, hvis det ikke lykkes i første omgang og supplér eventuelt med en e-cigaret.

#4: En weekend uden alkohol skal være sjov

Mange synes, at det er sjovt, hyggeligt og skønt at drikke alkohol. Det føles godt, og man associerer generelt alkohol med hyggelige og gode stunder i behageligt selskab. Men det er ikke ligefrem sundt. Der er mange, der associerer de alkoholfrie weekender med kedsomhed. Det bør dog ikke være tilfældet, så derfor bør du planlægge nogle sjove aktiviteter i de weekender, hvor du ikke fester.

Posted on

Søvn gør dig lykkelig

Søvn

De fleste af os ved godt, at man helst skal have 8 timers søvn om natten. Alligevel er det de færreste, der faktisk overholder det. Nogle mener ikke, at de har brug for så meget søvn, men for langt de fleste gælder det, at de simpelthen bare ikke kommer tidligt nok i seng.

Søvn er en miniferie for din krop og sjæl

Du bør dog prioritere din søvn, hvis du vil gøre det bedste for din krop og sjæl. Søvn er nemlig ikke bare en ting, du skal sætte tid af til, fordi det er noget, man gør, men fordi det er sundt for dig. Når du sover, arbejder alle cellerne i din krop på at genopbygge den energi, du har brugt om dagen – både fysisk og mentalt. Du fordøjer din mad, bearbejder de ting, du har set og hørt i løbet af dagen og lagrer minder.

Det er faktisk sådan, at de første fire timer af søvnen går til den fysiske restitution, mens de sidste fire går til den mentale restitution. Derfor går det direkte ud over dit overskud og din livsglæde, hvis du ikke sover længe nok.

Det er en af grundene til, at studier viser, at for lidt søvn er en primær årsager til stress, og at mange sygdomme kunne forebygges eller undgås med nok søvn. Faktisk er det sådan, at nok søvn ville afhjælpe mange af de gener, vi moderne mennesker døjer med.

Sov bedre

Det bedste, du kan gøre for din søvn, er at fjerne lyskilder fra din omgivelser. Drop mobiltelefon og TV inden sengetid, så du ikke får for meget af det blå lys, der hæmmer produktionen af søvnstoffet melatonin.

Derudover bør du købe et godt gardin, som lukker generende lys ude – det er især vigtigt her om sommeren, hvor solen går sent ned og står tidligt op. Hvis du vågner kl. 5, fordi du får solen i øjnene, er de sidste timer af din søvn ikke meget værd, og så kan du næsten lige så godt stå op og tage en god lur senere på dagen – dog ikke mere end 30 minutter.

Dette indlæg har ikke været den mest opløftende læsning, så her kommer et lille lykke-tip: Hvis du virkelig vil gøre noget godt for dig selv i dag, så gå en time tidligere i seng, end du normalt ville gøre. Mærk efter i morgen. Hvordan føles det?

Posted on

Døjer du med rastløshed? En fidget spinner er løsningen

shutterstock_633609254

Har du hørt om den store, nye modetrend, fidget spinner? En fidget spinner er en gadget, der kan anvendes til at holde koncentrationen ved at beskæftige hænderne. Samtidig er den nyttig, hvis du døjer med rastløshed. Se her, hvordan den fungerer — og hvor de kan købes.

 

Hvad er en fidget spinner?

En fidget spinner er en gadget, der har en fast akse i midten. Den kan du holde i med to fingre, imens du roterer spinneren med en anden finger. På den måde har du mulighed for at bevæge dine fingre eller hænder, uden du skal fokusere på det. Så går det ikke udover din koncentration, som hvis du eksempelvis sidder og klikker på en kuglepen. Samtidig går det ikke udover de andre, du sidder i lokale med.

Fidget spinneren kan spinne i 3 minutter på ét spin, hvilket betyder, at du ikke skal stresse over at få spinneren til at rotere hele tiden. Interesseret? Du kan købe din fidget spinner i dk her.

 

Oprindeligt udviklet til børn med ADHD

Børn med ADHD har svært ved at koncentrere sig samt holde opmærksomheden på den samme ting i lang tid ad gangen. Det betyder, at rastløsheden på et eller andet tidspunkt vil sætte ind. Med en fidget spinner har du dog mulighed for at afværge denne situation, da den kan hjælpe med at komme rastløsheden til livs. En rigtig god løsning for barnet — og for deres omgivelser. Og faktisk er det også ADHD der ligger til grund for fidget spinneren, da den oprindeligt er udviklet med henblik på at afhjælpe børn, der lider af ADHD, med deres problemer.

Det er dog ikke udelukkende børn, der lider af ADHD, der kan drage nytte af at bruge fidget spinneren. Det kan alle personer, der døjer med stress, rastløshed eller koncentrationsproblemer. Og det kan lede til et lykkeligere liv.

Har du prøvet en fidget spinner? Og synes du, at det hjælper?

 

Posted on

Stop med at tjekke telefonen og bliv gladere

shutterstock_382945606

Undersøgelser viser, at der er mange der hellere vil undvære sex end deres smartphone og WiFi. Selvom det i sidste ende nok er sat lidt på spidsen, så siger det alligevel en hel del om, hvor stor en del smartphones er blevet af vores liv. Det er langt fra de færreste, der har et sundt forhold til deres telefon og kun bruger den til at ringe fra.

Vi tjekker i gennemsnit vores smartphones mere end 110 gange om dagen, og det er altså et tal der for manges vedkommende er ikke blot lidt men meget højere. Vi skal lige se om der er nogen der har skrevet en sms, tagget os på Facebook, nævnt os på Instagram eller måske retweetet vores sidste Tweet.

Der er mange af os, der er rigtig meget “på”, og dermed har lidt svært med at melde os ud og nyde vores medmenneskers selskab. Der er mange psykologer og forskere der længe har prøvet at råbe os op, da den overdrevne brug  gør at den sociale adfærd blokkeres af smartphones, da vi har mere travlt med at kigge ned i en skærm end at kigge vores gode venner i øjnene.

Vi mennesker er socialt anlagt og er generelt flokdyr, derfor er det også en tendens, der ikke er god for den mentale sundhed, at vi bevæger os mere og mere væk fra det fysiske sociale til fordel for at være “sociale” på netværk som Facebook, Twitter, Instagram og lignende.

Der er faktisk mange undersøgelser der viser, at vi bliver mere lykkelige, hvis vi lader telefonen være, og snakker med mennesker vi møder i stedet for at kommentere på fjerne bekendtskabers babybilleder. Så hvis du måske i stedet for 110 gange om dagen, skruer lidt ned, og tjekker telefonen 100 gange om dagen, bliver du måske lidt gladere.

Når du har fundet ud af, at dette faktisk var en god ide, kan du skære ned til 90, 80, 70 og måske endnu længere med tiden. Hvad er det værste der kan ske?

 

 

Posted on

Work hard and be nice to people

En lille virtuel rundspørge – ræk hånden op, hvis du har set denne plakat eller i hvert fald en lignende hænge på et kontor.

Billedet her er lånt fra Dr. Adams
Billedet her er lånt fra Dr. Adams

De fleste vil nok med rette synes, at det er lidt fluffy udtryk, og det kan godt virke meget som en kliché. Alligevel er der en meget stor portion sandhed i det, for der er mange studier der viser, at man bliver mere lykkelig af både at få, men også at give ros.

For børn er det bedste i verden at få gaver, men når man så bliver lidt ældre, begynder det i høj grad også at være glæden ved at give, der bliver større end gaven ved at få. Sådan er det med gaver, men sådan er det i den grad også med ros og lignende – ikke mindst på arbejdspladsen.

Vi tilbringer i gennemsnit omkring en tredjedel af vores døgn på arbejdsmarkedet, og derfor er det helt naturligt, at hvis vi skal være lykkelige, er det derfor helt logisk, at hvis man også skal være det i de timer, hvor man er på arbejde.

Arbejdslykke er naturligvis forskelligt fra person til person, men hvis man går op i sit arbejde, så arbejder man gerne hårdt, men at arbejde hårdt må aldrig være på bekostning, af at man ikke er rar ved andre mennesker, så derfor hænger citatet rent faktisk også meget sammen med lykke.

Posted on

Bliver man lykkelig af at leve grønt?

Skærmbillede 2017-04-10 kl. 12.05.02

Der findes mange grunde til, at man skal begynde at leve grønnere. At leve mere i ét med naturen med omtanke for miljøet. Den stigende fokus, der er på miljøet, er medvirkende til, at man får dårlig samvittighed, når ens handlinger eller levestil ikke stemmer overens med de retningslinjer, der stilles, hvis man vil afhjælpe miljøet med al den unødvendige Co2, der hver dag udledes. Co2, som er med til at ødelægge ozon-lageret og dermed (på sigt) vores klode.

Det er et stigende problem, og det er noget, de fleste gerne vil gøre noget ved. Samtidig er holdningen, at det er op til verdenslederne at komme problemet til livs. Men der er faktisk mange ting, man kan gøre i dagligdagen, hvis man vil være med til at gøre en forskel. Det kræver dog, at det er en global trend, hvis det skal gøre en stor forskel. Men de globale trends starter med frontløbere, og derfor er der god grund til at tilslutte sig den stadigt voksende skare af folk, der kæmper for miljøet — og ikke imod det.

Du kan eksempelvis købe et Blackstar pillefyr, som faktisk både er en god idé for pengepungen og for miljøet. Det betyder, at du kan drage nytte af det, samtidig med at du gør noget godt for miljøet. Det er medvirkende til at gøre op med tankegangen om, at det er mere besværligt at leve miljøbevidst i stedet for at bare at ride med på bølgen, og leve som man altid har gjort.

Det betyder altså også, at du vil tjene penge på det. Og dermed bliver du lykkeligere — i nogen forstand i hvert fald. Der er nemlig undersøgelser, der peger på, at vi bliver ulykkelige, når vi skal bruge penge på at betale regninger.