Posted on

Danmark er ikke længere verdens lykkeligste land

Ifølge den nye World Hapiness Rapport er Danmark ikke længere verdens lykkeligste land

I mange år har vi brystet os af at være verdens lykkeligste folkefærd, men 2015 blev endestationen for den danske rangering i toppen af lykkebarometeret. Ifølge FN’s World Happiness Rapport er Danmark blevet overhalet af både Schweiz og Island

Da jeg gik på college i USA, blev det tit til nogle relativt heftige diskussioner om politik. Mine studiekammerater var fuldstændig mundlamme, når jeg forklarede dem, at de rigeste i Danmark betalte over 50 % i skat, og at vi SAMTIDIG var det lykkeligste folk i verden. Continue reading Danmark er ikke længere verdens lykkeligste land

Posted on

Første indlæg på bloggen – velkommen!

Der er ingen opskrift på det lykkelige liv

Efter længere tids overvejelser er lykkeligtliv blevet en realitet! Det er den, fordi jeg synes, vi trænger til en blog, der beskæftiger sig med det positive i livet!

Vi har nemlig så travlt med at sætte mærkater på hinanden. Du er for fed, du er for ringe, du er for dårlig, du er for tynd. Alt sammen i vores stræben efter at være perfekte og efter at skabe det perfekte samfund.

Men det er ikke bare hinanden, vi presser – det er i lige så høj grad os selv! Vi jagter de gode jobs; vi kører karakterræs, og vi konkurrerer konstant med hinanden. Og det er der altså mange der knækker halsen på!

Danskerne går i hvert fald ned med depressioner i hobetal (i dag får hver femte (!!) dansker en depression), de føler sig kronisk trætte og i dårligt humør, og flere begynder at vælge den yderste løsning, selvmordet. Hvis vi skal klare os i denne nye verden, tror jeg derfor, det er vigtigt, at vi lærer at sætte pris på de gode ting i livet – de ting, der gør os lykkelige!

 

Lykkeligtliv kommer til at fokusere på glæden ved livet

Formålet med Lykkeligtliv er derfor at skrive om nogle af de ting, der kan føre til et lykkeligere liv; nogle af de små ting på livets landevej, der gør det værd at stoppe op og nyde udsigten; nogle af de ting, der giver dig lyst til at smide armene i vejret og glemme tiden, og ikke mindst de ting, der får dig til at smile uden grund – også selvom det hele sejler omkring dig, og du ikke har styr på noget som helst!

Jeg vil nemlig gerne hjælpe dig (og mig selv) til et lykkeligere liv!

Det kommer til at foregå på den måde, at der kommer 2 ugentlige indlæg af vidt forskellig karakter – lige fra de store eksistentielle spørgsmål over forelskelsens sus eller din babys første skridt til magien ved vidunderlig chokolade, gode film og bøger eller motion!

Der bliver både videnskabelige artikler, og der bliver indlæg skrevet “fra hoften”.

Skriv gerne til mig

Der er ingen opskrift på det lykkelige liv, og derfor er du altid mere end velkommen til at byde ind med dine kommentarer, hvis du er uenig i noget, eller gerne vil dele en historie eller begivenhed, der har givet dig, eller nogle du kender, et lykkeligere liv.

Jeg håber meget, jeg kan servere nogle spændende artikler for dig, der kan hjælpe dig til at få et lykkeligere liv – så bliver jeg nemlig automatisk mere lykkelig! :)