Posted on

Er du sukkerjunkie?

Det kan være, du er sukkerafhængig. Læs mere her.

Der er mange fristelser derude, og rigtig mange danskere er dårlige til at holde sig til fredags- og lørdagsslikken. Det har ført til, at sukkerafhængighed er blevet et stort problem herhjemme. 

MUMS! Den lækre citronkage nede fra bageren får mundvandet til at løbe, og du bliver nødt til at løbe ind og købe en! Men hva’ pokker, det er jo også kun onsdag én gang om ugen! Det samme gælder for den iskolde cola, som du simpelthen bare trænger til efter en lang arbejdsdag, og uha hvor kunne det godt nok være lækkert med et stykke chokolade (eller fem), nu hvor børnene er lagt i seng.

Det er hverdagen for rigtig mange sukkerafhængige danskere.

Det skyldes, at sukker og søde sager frigiver lykkestoffet dopamin til hjernen, men hjernen kræver det i større og større doser, fordi den vænner sig til det. Det er en ond cyklus, hvor hjernen kræver mere og mere sukker for at holde sig kørende, og du bliver mere og mere deprimeret, fordi du ikke får det samme ‘kick’ ud af sukkeret, som du gjorde før.

Men der er en vej ud af din sukkerafhængighed. Bliv klogere i dette indlæg.

Belønningssystemet skaber din sukkertrang

Inde i hjernen har vi alle sammen et belønningssystem der belønner os for at gøre noget godt. Det kan være at spise, sove, dyrke motion eller have sex. I praksis fungerer belønningssystemet ved at sende signalmolekyler til den del af hjernen der føler glæde. Dermed lærer hjernen, at det du gjorde, da du spiste det der lækre stykke chokolade, var en rigtig, rigtig god idé.

Belønningssystemet var effektivt tilbage i urtiden, hvor det var besværligt at finde mad og derfor helt afgørende for menneskets overlevelse, at der var en stor belønning ved at finde sukker. Desværre har hjernen ikke udviklet sig i takt med evolutionen, og belønningen er derfor stadig meget stor, når vi indtager sukker. I praksis bliver hjernen derfor oversvømmet med signalmolekyler fra belønningssystemet i løbet af dagen, og det får naturligvis hjernen til at reagere. Den tror, der er noget galt med belønningssystemet, så den skruer ned for følsomheden overfor signalmolekylerne.

Det medfører, at der skal mere sukker til for at opnå den generelle lykkefølelse i hjernen. Faktisk bliver det hele én stor ond cyklus, hvor vi skal indtage mere og mere sukker for at føle os tilfredse.

Se denne video der kort forklarer, hvordan belønningssystemet fungerer:

Sådan slipper du af med din sukkertrang

Hvis du har hang til det søde, og måske endda kan klassificeres som sukkerjunkie, er der heldigvis måder at komme ud af din sukkertrang på. Det er svært, men kan godt lade sig gøre. Problemet er, at hjernen tror, det er livsnødvendigt med det høje indtag af sukker for at overleve, fordi den har vænnet sig til det høje indtag igennem længere tid.

Derfor skal du overbevise hjernen om det modsatte. Det kan du enten gøre på to måder:

1. Du kan tage en kold tyrker og helt skære alt sukker og søde sager ud af kosten. Hjernen finder ud af, at dit hjerte ikke holder op med at slå, fordi du ikke drikker 7 colaer i løbet af dagen, men det kan også give nogle ret heftige abstinenser.

2. Du kan gradvist trappe dit sukkerindtag ned. Her kan du med fordel finde nogle andre ting der gør dig lykkelig og forsøge at satse på kvalitet fremfor kvantitet. Der er fx mange undersøgelser der viser, at det kan være meget sundt at indtage moderate mængder af mørk chokolade (jo mørkere des bedre). 

Hvis du leder efter noget godt til den søde tand, som du kan nyde i små mængder med god samvittighed, kan jeg anbefale Aakjærs. Han har et bredt udvalg af kvalitetschokolader baseret på naturlige råvarer og med et højt og sundt kakaoindhold.

Men hvis du er vild med sukker, så husk at passe på dine tænder, da sukker nedbryder stærke tænder hurtigere end noget andet. Du kan finde gode råd til mundhygiejne hos denne tandlæge i København

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *