Posted on

Skil dig af med de ting, der ikke er nødvendige, og bliv mere lykkelig

ligegyldige-ting

Du har garanteret et utal af ting, som du ikke bruger til noget. Ikke fordi, de ikke har nogen funktion, men simpelthen fordi, du ikke har behov for dem — eller bruger dem i så lille en grad, at du lige så godt kunne lade være.

Men du beholder nok tingene, fordi du enten har et følelsesbetonet forhold til dem, og de fortæller en lille historie, eller simpelthen fordi din sunde fornuft siger til dig, at du lige så godt kan gemme dem. Det kan jo være, at der kommer en dag…

Du har ikke brug for alt det, du har

Sandheden er bare, at det nok ikke er tilfældet. Der kommer ikke en dag, hvor du får brug for den gefu-skraber, du fik i gave af svigermor for fem år siden. Ikke, hvis du ikke allerede bruger den i forvejen. Sandsynligheden for at du pludselig skulle begynde at spise squashpasta ugentligt er ikke stor, hvis ikke du gør det allerede. Og derfor bør du skille dig af med den.

Undersøgelser peger nemlig på, at du bliver lykkeligere, hvis du er minimalist. Det betyder, at du ikke behøver skabe, der flyder med kompatible blækpatroner, gammelt tøj, du ikke længere bruger, legesager og en masse andet skrammel, du alligevel aldrig får brug for.

Hvad er egentlig det vigtige her i livet?

Generelt er der en hel række fordele ved at skille sig af med de ting, du ikke bruger. Blandt andet vil du opleve mindre stress, fordi du ejer mindre; har mindre at have ansvar over for. Samtidig vil du finde ind til dine kerneværdier, som ikke er i materialle ting. Du vil finde ud af, hvad det er, der rent faktisk betyder noget for dig. Det er ikke dit fjernsyn, eller det tøj du går i.

Det er menneskene omkring dig, det er din indstilling til livet, det er din erfaring, dine oplevelser og dit generelle livssyn, der afgør, om du er lykkelig eller ej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *