Posted on

Vejen til et lykkeligere arbejdsliv

Anerkendelse og samarbejde kan give mere lykke og større omsætning på arbejdspladsen

Anerkendelse og styrket sammenhold er essentielt for et godt og velfungerende arbejdsliv for de fleste. Forskerne kalder det et uudnyttet potentiale. 

Tilbage i 2007 lavede Analyse Danmark en undersøgelse om ros og anerkendelse på arbejdspladsen for Ugebrevet A4 med udgangspunkt i en stikprøve på 3000 lønmodtagere. Her svarede hver tredje, at de aldrig havde fået ros eller anerkendelse af deres chef for at yde en ekstra indsats.

I samme undersøgelse svarede 55 pct af de adspurgte, at de ville yde en ekstra indsats, hvis de fik mere anerkendelse for det. Der er altså ikke blot lykke at hente for den enkelte medarbejder ros og anerkendelse, det smitter også af på bundlinjen, når bossen lister rundt og uddeler roser og skulderklap. Som led i undersøgelsen et undersøgelsen fortalte sociolog Rasmus Willig fra Roskilde Universitetscenter for eksempel, at anerkendelse er vigtigere end en højere løn, fordi anerkendelsen er med til at bekræfte vores identitet – og vores identitet befinder sig i høj grad befinder sig på arbejdspladsen i dag. Og som han siger:

“En arbejdsplads der ikke kan give identitet til medarbejderne, er en død arbejdsplads”.

Der må ikke gå inflation i rosen

Der var nok mangt en chef der spærrede øjnene op, da undersøgelsen poppede op i 2007 og skyndte sig at suse ud blandt medarbejderne for at rose for den super kommatering i den sidste kundemail. Den går bare ikke. Rosen skal nemlig være ærligt ment og komme fra hjertet, hvis den skal betyde noget, fortalte Mette Richter fra Center for Videregående Uddannelse Fyn også til Ugebrevet A4.

Rasmus Willig udtalte desuden, at det er vigtigt, at arbejdspladsen er klar omkring de kriterier der udløser ros, så det ikke bliver givet i metermål. Det kommer til at forvirre mere end det gavner. Det gængse skulderklap og rosende ord kan man også vælge at supplere med en ekstra god julegave eller en gavekurv på en mærkedag for at vise oprigtig interesse og anerkendelse for den ansatte.

Et styrket sammenhold er en styrket omsætning

Når man skal finde et middel til at forbedre sammenholdet på arbejdspladsen, tænker de fleste teambuilding. Det er let at investere i og afsætte midler til, men det har også fået et temmelig blakket rå takket være kanindrab og udmarvende fysiske øvelser.

Der er dog forskning der viser, at teambuilding kan virke, hvis det gøres rigtigt, dvs. uden krænkende og akavede situationer. Det skriver entrepreneur.com. I stedet er det nogle få simple aktiviteter, der for alvor løfter sammenholdet på arbejdspladsen:

  • Frivilligt arbejde. 

Der er forskning der tyder på, at frivilligt arbejde giver medarbejdere mere energi til det daglige arbejde på arbejdspladsen.

  • Fysisk aktivitet og udflugter. 

Det er vigtigt, at det ikke bliver tvungen fysisk aktivitet eller udflugter, hvor ikke alle kan være med. Det kan både være nedgørende og småfarligt at kaste sig ud i store maratonprojekter o.l., hvor der går konkurrence i den med skader og dårlig stemning til følge. Det samme med store udflugter i bjerge osv.

Nøjes med rolige gåture og uformelle udflugter, fx. til fodboldkamp eller et museum. Det er hyggen og sammenholdet der er i fokus.

  • Fællesspisninger. 

Fællesspisninger er meget undervurderet teambuilding. Men det er ikke desto mindre den uformelle small-talk, der er det bedste middel til at lære hinanden at kende.

Afhængig af budget og tid kan du selv være primus motor bag de sociale arrangementer, men du kan også få et professionelt eventbureau, som eventrepublic.dk, til at tage sig af sagerne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *