Udgivet i Skriv en kommentar

Bliv et gladere menneske med terapi

Ingen mennesker har levet et liv uden problemer. Alle går rundt med deres egne problemer, og nogle har det rigtig svært. Det at være glad, er en ting rigtig mange mennesker gerne vil være. Det er klart, man lever et lykkeligere liv ved at være glad. Men hvordan bliver man glad? Lidt hjælp fra terapi kan du komme langt med. Læs mere om at blive gladere med terapi.

Terapi er for alle

Alle mennesker kan have godt af terapi. Det er ikke kun for dem, der har det rigtig svært. Det kan også bare være for dig, som har brug for at blive gladere i livet. Der er ingen skam i at få hjælp til at blive gladere. Med terapi kan man lære at sætte ord på ens tanker og følelser, og det er generelt sundt at snakke om, hvordan man har det. Det er ikke altid nemt, men det hjælper rigtig meget at snakke med et andet menneske om det.

Der findes flere typer af terapi, men det vil oftest handle om at snakke om dine problemer. Man lærer at sætte ord på tingene, og man lærer at tænke på en ny måde. Man kan få visse metoder til at arbejde med sine problemer. Man kan blandt andet bruge metakognitiv terapi. Men hvad er metakognitiv terapi egentlig? Det kan du nemt læse dig klogere på.

Det er okay at være ked af det

Man kan ikke altid være glad, det er der ingen mennesker, der er. Der vil altid ske ting i livet, som gør, at man bliver ked af det, sur eller frustreret. Det kan altså ikke undgås, uanset hvor meget du prøver. Om det er problemer i ægteskabet, et familiemedlem, der dør eller en stresset situation. Det er helt normalt at blive ked af det nogle gange, man kan heller aldrig vide, hvordan det er at være glad, hvis ikke man har været ked af det.

Terapi kan altså være en stor hjælp hos alle, fordi alle mennesker har svære perioder i livet. I de perioder kan det være en god ide at snakke med en om det og få hjælp til at få det bedre. Der er altså ingen regel om, at man skal være mental syg eller en anden voldsom svær ting, for at man kan få terapi. Det er for alle, og alle kan blive gladere af det.

Udgivet i Skriv en kommentar

3 hobbyer der giver indre ro

Føler du, at du bruger det meste af din vågne tid på at jage efter indre ro, og mangler du lige den ting, som konsekvent giver dig det helle og den ro, du har brug for? Så har vi her fundet tre hobbyer, som erfaringen viser giver den ro, mange mennesker jager for at opnå et lykkeligt liv.

Håndarbejdets sysler får pulsen ned

Ifølge CNN viser et stort forskningsprojekt, at håndarbejde reducerer angst, stress og modsat giver øget lykke og øget livsglæde, men hvordan kan det egentlig være? Hjernen frigiver dopamin, når vi mennesker løser problemer, og den proces opleves løbende som dit strikkeprojekt folder sig ud. Det er god tidsfordriv, og det er nemt at komme i gang med at strikke eller sy. Det kræver blot, at du indkøber stof eller garn, og så ellers finder en god guide til at komme i gang.

Modelarbejde giver ro

Modeltoge, krigsfly eller flaskeskibe er noget, der er forbeholdt gamle mænd i kældre rundt i landet. Sådan er myten, men der findes faktisk et kæmpe miljø for modelbyggere i Danmark. Og man behøver ikke være tognørd, krigsliderlig eller sømand for at holde med arbejde med modeller. Igen handler det om, at man bruger sin hjerne og hænder i en kombination, hvor man oplever at lykkedes med et projekt. Det kræver stor koncentration, stabil vejrtrækning og ro, og det er lige netop det, man også får igen. Her har vi altså at gøre med en positiv spiral af lykke, og den eneste ulempe er, at sådanne færdige modeller fylder en del, så dit hjem kommer hurtigt til at ligne slaget ved Sommes eller et større projekt for Banedanmark.

Yoga er den direkte vej

Yoga er vores tredje forslag til indre ro, og det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at du med koncentreret yogatræning opnår en mere smidig krop, absolut velvære og endnu bedre en dejlig indre ro. Yoga er nemlig en fantastisk træningsform, da man bruger hele kroppen og får trænet mange af de mindre muskelgrupper, man ellers ikke får brugt. Samtidig lærer man at styrke koncentrationen, hvilket modarbejder stress og angst.