Det er ikke længe siden, at ordet 12-tals-piger blev indlemmet i ordbogen over nye danske ord. Et ord, der har fået en mildt sagt negativ klang. Men hvorfor er karakterræset et problem for mange piger?
Den første gang ordet 12-tals-piger blev nævnt, var i en artikel i Politiken fra 2011, hvor der stod: ‘de flittige 12-tals-piger, der aldrig føler, at de gør det godt nok’.
Ordet er blevet til en temmelig grov og negativ generalisering af piger, der får 12, som ukreative og problematiske snarere end dygtige. De fleste har et billede af 12-tals-pigerne som nogle sygeligt hårdtarbejdende og selvdestruktive individer, men det er ikke rigtigt, siger lektor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet Karen Egedal Andreasen til Magasinet Asterisk.
Piger forsøger at høre til gruppen
Hun påpeger, at forskellene på drenge og pigers tilgang til karakterer mere relaterer sig til deres måde at være sammen på i grupper end det misforståede faktum, at piger går sygeligt meget op i skolen.
Hun fortæller, at drenge ofte er mere kompetitive og har et klart ønske om at være bedst. Det kan være i et specifikt fag, men de kan også forsøge at hævde sig på andre måder, fx. ved at være gode til sport eller til computerspil eller simpelthen skabe sig en identitet, som nogle der ikke går op i skole.
Det modsatte gør sig til gengæld gældende for pigegrupper, hvor det ofte ikke er accepteret at føre sig frem, men mere handler om at falde ind og høre til. Derfor bliver det ofte sådan i pigegrupperne, at det bliver en central værdi at gøre noget ekstra ud af skolearbejdet og være dygtig.
Karakterræset blot en ekstra ‘presfaktor’
Magasinet Asterisk har også haft fat i Adjunk på Århus Universitet som bl.a. fortæller, at selv velfungerende piger har en større tendens til at knække under præstationskravene end drenge og udvikle depressioner, spiseforstyrrelser o.l. psykiske problemer.
Det mener hun er historisk betinget. Presset på unge piger i dag bliver nemlig ved med at stige, fordi der kommer flere og flere forventninger til, hvordan man skal se ud og klare sig. Hun påpeger, at man fremstiller kvindefiguren som sexet og attraktiv, som supermor med masser af overskud til at bage hjemmebag og vaske tøj, og som knusende dygtig fagligt med lederegenskaber.
Det mener hun giver et alt for stort pres.
Samtidig påpeger hun det problematiske ved at sætte de dygtige piger i bås. Det er nemlig langt fra alle piger, der scorer topkarakterer i skolen, som er pressede, og det er også netop grunden til, at mange piger har grebet til pennen, fordi de har oplevet kritikken af 12-tals-pigen som en personlig hetz.
Det samlede forventningspres giver social mistrivsel
Problemet opstår, fordi samfundspresset på de unge piger er så stort, at de afskærer sig fra alt andet for at kunne klare omgivelserne forventningspres om, at de skal være dygtige, empatiske, sexede og kloge. Det er en samlet destruktiv pakke der fører til social mistrivsel.
Så konklusionen?
Vi skal skrue ned for forventningerne og karakterræset, særligt i folkeskolen. En række undersøgelser viser, at karakterer påvirker eleverne negativt og ødelægger lysten til læring og medfører flere drop-outs.
Karakterer er old-school, og det må være muligt at finde andre måder at motivere eleverne til at præstere godt.